I et samfund, hvor tempoet hele tiden stiger, og forventningerne vokser, er stress blevet en fast følgesvend for mange. Vi lever i en kultur, hvor det at have travlt næsten er blevet et adelsmærke. Man skal yde, levere og udvikle sig – og helst uden at vise, at det koster noget. Men når kroppen begynder at sige fra, er det ofte et tegn på, at tempoet har overhalet mennesket.

Som psykologbehandling møder jeg mange mennesker, der i årevis har forsøgt at leve op til både egne og andres krav. De er dygtige, samvittighedsfulde og vant til at klare sig selv. Men stress rammer ikke, fordi man er svag – den rammer, fordi man har været stærk for længe.

Stress viser sig forskelligt fra person til person. For nogle begynder det med søvnbesvær og hovedpine. For andre med glemsomhed, kort lunte eller en følelse af at miste sig selv. Kroppen forsøger at advare os, men i stedet for at lytte, presser vi ofte endnu mere på. Vi tror, at løsningen er at arbejde hurtigere, mens det, vi egentlig har brug for, er at stoppe op.

I arbejdet med stress handler det første skridt om at anerkende, at noget skal ændres. Det kan være svært for mange, fordi det føles som at give op. Men i virkeligheden er det et udtryk for ansvar – at man vælger at passe på sig selv, før kroppen tvinger én til det.

Stress er ikke kun et individuelt problem; det er et samfundssymptom. Vi hylder effektivitet og produktivitet, men glemmer, at mennesker ikke er maskiner. Når pauser bliver betragtet som spildtid, mister vi evnen til at restituere. Det går ud over både helbred, kreativitet og relationer.

I terapien arbejder man med at genfinde balancen mellem præstation og nærvær. Det handler ikke kun om at reducere arbejdsmængden, men om at ændre måden, man forholder sig til krav på. Mange lærer at mærke kroppens signaler og skabe sunde grænser, så de igen kan trække vejret frit – både på arbejdet og hjemme.

En vigtig del af behandlingen er at forstå de tanker, der driver stressen: “Jeg skal være den, der får det til at fungere”, “Jeg må ikke vise svaghed”, “Jeg skal gøre det perfekt”. Når man opdager, at disse tanker ikke er sandheder, men vaner, kan man begynde at vælge anderledes.

At komme sig efter stress tager tid, men det er muligt. Det kræver, at man tør tage sig selv alvorligt og give plads til restitution. Mange oplever, at de efter et stressforløb lever mere bevidst – med klarere værdier og større respekt for egne grænser.

For i sidste ende handler stress ikke kun om arbejde. Det handler om livet. Og når man lærer at lytte til sig selv, kan selv en presset verden føles lidt mere menneskelig.