Gør haven klar til sommerfest!

Sommeren kommer, og det er tid til at gøre haven klar til fødselsdag, konfirmation eller havefest! Efter vinteren trænger der ofte til at blive ryddet op i bedene, og terrassen kan med garanti have godt af lidt fliserens!

Det kan være et helt familiejob at gøre haven klar til fest, og hvis alle trækker sin del, er I færdige i løbet af ingen tid! Find arbejdstøjet frem, træk i handskerne, og gør dig klar til at arbejde – det er havetid! Haven og huset skal jo nemlig stå knivstarpt.

Start med det store

Det er detaljerne, der sætter det sidste, finishing touch – men det er det store, folk vil lægge mærke til i haven. I stedet for at svede over blomsterbede og hvert eneste lille græsstrå, så start med at tage dig af de store ting.

Få hækken klippet, så der kan parkeres ude ved vejen, og så folk kan komme til. Grene, der rager ud eller generer, er en torn i øjet. Dertil er det en god idé at beskære busktræerne i haven, for eksempel troldegrene eller mindre træer.

Græsset skal selvfølgelig slås, og det er en god idé at gøre det nogle dage inden gæsterne kommer. På den måde er alt det afklippede nemlig forsvundet, enten takket være blæst eller fugle, og dine gæster vil ikke få det under skoene.

Terrassen

Sørg for at få terrassen eller terrasserne ordnet, før der holdes fest. Fliserens gør underværker, og en pæn terrasse er altid bedre at præsentere for sine gæster.

Du kan selv sørge for fliserens eller du kan bestille det, men uanset hvad, så bør du som minimum fjerne ukrudt mellem stenene. Hvis du har en træterrasse, er det ikke sikkert, du skal give den olie inden en fest – hvis det kan vente til bagefter, så lad det vente.

Terrassen bliver et samlingspunkt for de gæster, der vil have lidt luft udenfor teltet, så det er vigtigt, den er pæn og ren. Uanset hvad du vælger at gøre, bør du rense den for fugleklatter og andet skidt, der har samlet sig; så er det så behageligt et sted at opholde sig som muligt. Sæt evt. lys op, for at gøre det helt fint!