Mangler du lidt farve i livet?

Mange af os ville have godt af lidt ekstra farve i vores liv. De fleste boliger fås med hvidtmalede vægge, og også badeværelser og køkkener er moderne i hvid. Det er som sådan fint, det er et meget ‘clean’ look. Men kender du ikke også det, at du engang imellem kommer på besøg hos nogen, som bare har været lidt mere kreative med farveindretningen i deres hjem? Man bliver i godt humør af farver, og det kan gøre enormt meget for et rum, hvis væggene er i nogle farver man måske ikke lige forventede.

Hvor starter man, hvis man gerne vil farveindrette?

Den mest simple måde at farveindrette sit hjem på, er at vælge ét rum, og så finde en farve til alle væggene. Det kan fx. være pastelblå hvis man gerne vil lave et afslappet og elegant rum. Det kan også være gul hvis man gerne vil have en mere frisk og legende effekt på stemningen. Allerede med denne metode til farveindretning er der mange mange muligheder – og lad det ikke slå dig ud. Det er et kreativt projekt at farveindrette, så det rigtige svar er kun det som føles rigtigt i maven for dig.

Det kan måske hjælpe at gå i en fysisk malerbutik eller en online side, for at kigge igennem en masse farver og eksempler på hvordan forskellige farveindretninger kan se ud. Prøv fx. at klikke ind på denne side. De har et stort udvalg af maling, og kvaliteten er helt i orden! Det kan være en fordel at korrespondere med en sådan slags butik i forbindelse med at farveindrette sit hjem. Det er naturligvis dig selv der træffer beslutningerne i sidste ende, med personalet i en malerbutik arbejder med maling og farver hver dag, så de vil helt sikkert have mange gode fif.

Hvor finder man mon inspiration?

Udover at kigge efter hvordan andre farveindretter, så kan man også hente inspiration andetsteds fra. Tænk fx. på Mexico. Man kan forestille sig blå og gule kalkfarver uden på husene. Disse mere naturligt fremstillede farver er en helt stil i sig selv. Man kan også lade sig inspirere af malerier, eller andre ting man holder af. Måske skal dit badeværelse have sorte vægge, eller måske skal dit soveværelse være mørkegrønt for at minde dig om skoven. Det er kun fantasien der sætter grænser!