Vilhelm Lundstrøm var totalt relatable

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Jeg var hjemme hos min veninde for nylig, der have de flotteste kunstplakater hængende i hendes stue. Jeg kunne specielt godt lide den plakat af et kunstværk fra en kunstner der hed Vilhelm Lundstrøm. Der var noget interessant ved værket, noget der fangede min opmærksomhed og derfor et par dage efter fandt jeg min laptop frem og begyndte at undersøge mere om ham, jeg blev nok lidt fanget nede i kaninhullet.

 

Jeg blev utrolig overrasket over hvor vild hans liv var før han overhovedet begyndte at male sine værker. Han var et svageligt, indadvendt barn, men også begavet og tidligt moden, hvilket jeg kan relatere til. Hvem bliver ikke tidligere voksen når man har traumer i sin barndom? Han boede på Amager i en lille lejlighed, og levede meget i sin egen verden, prøvede ikke at få nogle venner men brugte det meste af tiden på at tegne.

 

Han vidste også meget tidligt at han ville være maler, da han var 10 år, tog han også ud og malede landskaber. Hans far ville dog have at han skulle have en uddannelse bag sig, så han blev nødt til at tage en op-og ned  maleruddannelse, men det var jo ikke nok for ham, så da han blev færdig i 1912, gik han over til kunstakademiet for at tage tegnekurser. Som jeg også lagde mærke til med ændringen af hans værkers penselstrøg og farvetoner. Hans værker er meget dominerende og går imod moden der var dengang, de fleste af dem ligner faktisk at de er blevet malet i 70’erne, eller måske endda nu.

 

Det der med at gå imod strømmen og være sig selv, kan jeg se meget mig selv i, så derfor bestilte jeg nogle kunstplakater selv til at have hængende hjemme i mit hjem så jeg kan kigge på dem og blive mindet om at en outsider, som jeg, ikke er alene derude, og det faktisk er meget ‘normalt’. Det er endda også sejere at have en rigtig kunstners plakat hængende end de der ‘live, love, laugh’ posters over det hele. Hvor kikset!

 

Nå men tilbage til Vilhelms  år som studerende på kunstakademiet.. de havde også stor betydning for Lundstrøm, på det personlige plan. I disse år knyttede han vigtige bekendtskaber, blandt andet med Larsen og Svend Johansen, som han siden dannede kunstnergruppen “De Fire” sammen med. Han mødte også kunstneren Knud Merrild, der var en dygtig svømmer, og som lærte Lundstrøm at crawle. Hvilket egentlig er ret mærkeligt, men det er vel også en måde at få venner på, ikk’?

 

Han kunne også lide at opholde sig i andre lande, som fx frankrig, italien og spanien hvilket jeg synes er fair, da det er mega dejlige lande som jeg også har besøgt mange gange. Jeg har også en drøm at rejse dertil og købe mig den smukkeste kunstplakat.

 

Anyways, det er min lille rant om hvor fantastisk Lindstrøm var, og hvorfor jeg lige pludselig besluttede mig at købe nogle af hans værker.